Christiansborg, I har svigtet vores tillid

Vi fik tilliden i dåbsgave. Vi er det land i verden, der har den højeste grad af tillid til hinanden. Tilliden er det kit, der binder os sammen, lapper huller og sikrer sammenføjninger. Vi har grundlæggende tillid til, at vores politikere og forvalterne af vores materielle arv varetager deres opgaver med ansvarlighed og kompetence.

Jeg ved ikke med dig, men min tillid til dem er ved at briste.

Jeg er ved at miste tilliden til politikerne og forvalterne, fordi deres ledelsesmæssige inkompetence står i vejen for den ansvarlighed, jeg faktisk tror, de går til jobbet med. Jeg er sikker på, ingen af dem vågner om morgenen og tænker, ”I dag vil jeg gøre noget uansvarligt”. Men til trods for deres velmenende indsats ender de alligevel alt for tit med at træffe uansvarlige beslutninger.

Et dårligt eksempel

PostNord er et tragisk eksempel på et mangeårigt ledelsessvigt, der kulminerede med en næse til en næsten ny transportminister og en meget stor regning til ejerne. Som jo er dig og mig. Der er to meget simple spørgsmål, vi skal have svar på i den forbindelse:

1.Hvordan lykkedes det PostNords ledelse gennem de sidste 10 år at misforvalte så stort et aktiv?

Jeg kan ikke få øje på andre årsager end inkompetence. Fri mig for forklaringer om, at posten skal nå helt til Udkantsdanmark (Sverige og Norge har dog større afstande), om at teknologien har overflødiggjort breve og dermed undergravet postens kerneopgave (mon ikke telefonen i sin tid gjorde det samme). Det helt korte svar er: Fordi ledelsen ikke magtede ledelsesopgaven.

2.Hvorfor greb politikerne ikke ind for 10 år siden? Eller bare for 5 år siden?

En del af svaret på politikernes manglende indgreb er den målstyrede præstation, der også har taget politikerhjertet som gidsel: Får jeg medietid? Får jeg stemmer? Det bliver nok svært at ændre, så længe politik er drevet af demokratiske valg. Men en del af svaret er inkompetence; nemlig manglende ledelsesmæssig forståelse for rollen som øverste generalforsamling.

Politikere skal også kunne lede

Enhver leder – og det gælder altså også vores folkevalgte ledere, herunder regeringsmedlemmer og folketingsmedlemmer – skal kunne tre ting:

Håndværket: For en politiker indeholder håndværket bl.a. forhandling, at kunne sætte sig ind i store mængder stof, formidling af kompliceret stof. For bestyrelsesformanden for PostNord er det bl.a. at sikre ejernes interesser gennem kommunikation med ejerne og kravstillelse til den daglige ledelse.

Forretningen: For en politiker er det forståelsen for det fagområde, de er ansvarlige for, for dets udvikling og indhold. For PostNords bestyrelsesformand er det at forstå postforretningen, dens kunder og marked nu og i fremtiden.

Ledelse: Det er så her, jeg mener, det halter ganske alvorligt. Både for politikeren og for PostNords bestyrelsesformand og andre forvaltere. Så tillad mig at give min (meget frie) fortolkning af fire bud på kritiske ledelseskompetencer, med afsæt i McKinseys undersøgelse af effektivt lederskab.

Vores ledere; dvs. de mennesker i regering og folketing, der leder vores land og os, samt forvalterne, der får ansvaret for vores værdier, skal have disse ledelseskompetencer. Ganske som lederen af en skole eller en børsnoteret virksomhed skal.

Selskabsledelse uden liv og vækst

Og så må vi have lavet et tilpasset manifest til de mennesker, vi har vist tillid til at forvalte vores arv og ejendom: ”God ledelse af fælles midler”. Manifestet skal indeholde to dele: Et opdrag til politikerne i deres rolle som ejerrepræsentanter og et opdrag til bestyrelsen og den daglige ledelse, der præciserer kravene om god forretningsførelse. Det skal være et manifest, der går mere op i ambition og mennesker end i jura og regnskabsteknik. Manifestet skal repræsentere det løfte, man som politiker eller forvalter må afgive, før man får nøglerne til vores forrådskamre og til kisten med arvesølvet. Løftet kunne lyde: “Byg og beskyt til fremtidige generationers glæde og gavn.” Eller noget i den stil.

Byg og beskyt til fremtidige generationers glæde og gavn.

PostNord har udgivet en Rapport om god selskabsledelse 2015 og 2016, der lyder som en kancellitekst fra et hedengangent embedsværk. Henholdsvis 6 og 9 siders tæt tekst med font 9, der beskriver, hvordan man sikrer sig regnskabsteknisk og juridisk. Ikke et ord om strategi, ambition, ejere (dig og mig), kunder, medarbejdere etc. Det eneste på alle disse sider, der skulle forestille at demonstrere god selskabsledelse, er, at visionen, missionen og værdierne pludselig dukker op i rapporten for 2016. Måske fordi bestyrelsen havde brug for at minde sig selv om dem.

Det fremgår også af rapporterne, at bestyrelsesformanden var fraværende fra 20 % af møderne i 2015, men til stede ved alle møder i 2016, samt at bestyrelse og øverste ledelse evalueres, men ikke hvad resultatet er. Har man ikke som ejer krav på at kende til bestyrelsens effektivitet?

PostNords rapporter demonstrerer ikke selskabsledelse, men administration. Og det, tror jeg, er den sande tragedie bag en række af vores fælles virksomheder; de ledes af administratorer, hvis vision og ambition er en ørken af tal og jura.

3 responses to “Christiansborg, I har svigtet vores tillid

  1. Christiansborg har erstattet papirbrevene med digital post i E-boksen og Borger.dk, hvor alle vi borgere nu kan se alle breve fra offentlige myndigheder samlede og i kronologisk. rækkefølge.

    Det samme har alle vi borgere og alle virksomheder. Vi sender og modtager emails og SMSere i stedet for papir breve.

    At PostDanmark/PostNord har underskud på x milliarder, bliver uden tvivl opvejet af at stat og kommune har sparet x plus milliarder i porto og brevhåndtering.

    Og på energi regnskabet for postbiler og toge har Christiansborg også sparet millioner af kroner i hvert kvartal.

    At svenskerne stadig har overskud på postnord må skyldes at de stadig lever i papirbrev-alderen og stadig har ovenstående samfundsudgifter.

    PostDanmark/PostNords underskud i Danmark er et udtryk for en gigantisk samfundsøkonomisk succes, som Christiansborgs politikere har stået i spidsen for.

    Christiansborgs politikerne har udvist et glimrende lederskab på koncern Danmark niveau.

    At der skal drosles ned på PostDanmark/PostNord altså et samfundsøkonomisk sundhedstegn.

    Som hverken kan tilskrives dårlig ledelse på Christiansborg eller i PostDanmark/PostNord.

    Det bør i den forbindelse ikke koste svenskerne penge at vi har opnået samfundsøkonomiske besparelser i Danmark.

  2. Når bestyrelsen ( vælgerne ) ansætter en direktør ( Lille Lars ), så kan det kun gå galt.
    Når alle store poster i offentligheden er politiske udpegelser så er resultatet givet på forhånd, det gælder alle steder, men i det offentlige er man enig i aldrig at drage nogen til ansvar. Det er selvfølgelig for at folk som Lille Lars ikke også en dag skal blive draget til ansvar.
    Men Bestyrelsen er befolkningen i DK, og når man som bestyrelse vælger samme løsning, får man også samme resultat.
    Og så må denne sag være uddebatteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *