Vores enten-eller-kultur er barnagtig og livsfornægtende

Mit liv har været fyldt med kontraster. Flere og større kontraster end i nogle menneskers liv, færre end i andres. Den mest markante spænding, der prægede de første mange år af mit voksenliv, var modsætningen mellem min livslange yoga- og mindfulnesspraksis og en erhvervskarriere i højtpræsterende miljøer. Being versus doing. Downward dog overfor high-fives. OHM’er og KPI’er.

Jeg kunne have levet komfortabelt med et professionelt liv adskilt fra mit private liv. Det er jo trods alt, hvad de fleste gør. Men jeg ønskede at integrere disse to – for mig lige vigtige – elementer af mit liv. Så det har jeg gjort, og i den proces fik jeg en dyb respekt for integrationen af modsætninger. Og lærte en del.

Skift enten-eller-kulturen ud med en både-og-kultur

Vores offentlige dialog er polariseret som aldrig før; sociale og traditionelle medier skaber muligheden, for at vi graver os dybt ned i skyttegrave, hvorfra vi mere eller mindre anonymt skyder på hinanden. Vildere og hårdere og mere bisset måned for måned.

Man er enten Singularity-fan og tror på, at den teknologiske revolution vil sætte mennesket frit – eller man frygter teknologiens overgreb, som Babettes gæster frygtede djævlen.

Man er enten #metoo eller misogyn.

Synspunkternes polarisering er underholdende, følelsesmæssigt stimulerende og mentalt fordummende. Vi kan ikke lære af hinanden, hvis vi har fokus på at vinde debatten. Vi kan ikke blive klogere, hvis vi bruger tiden på at finde de tungeste skyts frem i egne rækker. Vi kan ikke lade tvivlen bringe nye muligheder, hvis vi ikke kan forlade vores synspunkter for en stund. Deri ligger det fordummende. Deri ligger risikoen, for at teknologiens evne til vilde kombinationer af 0-1-konklusioner kan udmanøvrere den menneskelige hjerne. For vores forspring frem for maskinernes findes jo netop i vores evne til at se mønstre, til at lytte mellem linjerne, til at møde den anden med forståelsesmæssig gavmildhed; og i vores evne til i fællesskab at udvide cirklen for vores forståelse, så vores løsninger kan blive kreative og bæredygtige.

Vores debatkultur er blevet en enten-eller-kultur, hvilket er en barnagtig tilgang til verden og livet. Som samfund og individer må vi træde ind i de voksnes rækker og formå en både-og-kultur. I det offentlige rum. I det professionelle liv.

Mental sundhed og kunsten at finde den store fællesnævner

Senere i dag sidder jeg i et panel og skal diskutere mental sundhed. Vores opgave som debattører er at inspirere OG underholde; og derfor skal vores argumenter trækkes skarpt op, ellers bliver det en hyggesludder, og det får vi ikke flere hundrede ledere til at sidde at lytte til.

Jeg er sikker på, vi nok skal få skabt en skarp debat – men om vi lykkes med at skabe en vision, en idé, en løsning på udfordringerne om mental sundhed; en løsning, der reelt kan eksekveres, er mindre sikkert. For det vil betyde, at vi finder den store fællesnævner, den store cirkel, den, der indeholder alle vores modsatte argumenter, fakta og følelser.

Den positive trend undertrykker også

Følelsesmæssig modenhed er evnen til at rumme modsatrettede følelser; jeg kan være irriteret på dig uden at miste min kærlighed til dig. Det er også evnen til at sidde helt stille med smerten, lade kedsomheden være og se frygten lige i synet. En evne, som tidens populære positive trend har været med til at underkende. Omvendt er svaret heller ikke at se livet som lidelse eller leve i en tilstand af kynisme.

Livet er jo både-og, og et rigt liv er et liv med perioder af smerte, vekslende med perioder af nydelse. Selve idéen om, at smerte skal undgås, er forrykt. For det er i mørket, nyt fødes. Det er i afmagten, vi finder kræfter, vi ikke vidste, vi havde, og det er undervejs, i opstigningen fra mørke til lys, at de store gennembrud findes, de vilde idéer, de radikale livsstilsskift.

Det er så meget nemmere at udholde selv ekstreme modsætninger, hvis din cirkel af accept/tolerance er stor nok. Hvilket bare betyder, at du accepterer, at livet indeholder begge dele, og at netop irritationerne, bekymringerne, vreden, savnet, ydmygelsen og ensomheden er den klangbund, hvorpå nydelse, glæde, begejstring og stolthed spiller klarest.

Kreativitet og kærlighed opstår, hvor modsætninger mødes

Livet er jo ikke et gennemsnit. Ej heller skal modpolerne i debat eller livsstil blandes og trækkes op af gryden som et gråt gennemsnit. Tricket er derimod at udvide ens personlige cirkel af accept og tolerance, så den omfatter to kontrastfyldte kvaliteter. Integration af modsætninger er ikke sammensmeltning, men det bedste fra modsætningerne i en ny kombination. Det er det stof, kreativitet kommer af. Og kærlighed for den sags skyld.

Yin-yang symbolet er et vidunderligt billede på den succesfulde integration af kontraster: I en stadig dans bevæger de to modsætninger sig med en respektabel og klart optrukket grænse. Ingen upassende befamling, ingen træden over tæerne. De har derimod befrugtet hinanden som et krydderi, der fremhæver smagen; en smule maskulinitet i kvinden, en smule femininitet i manden.

Min faste illustrator, 16-årige Victoria, har ramt det så fint i kattetegningen, hvor de to forskellige katte har hvert sit (henslængte) liv, mens deres haler mødes og danner noget nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *