Lad nu de dygtige direktører komme til

Margrethe Vestager (som jeg har al mulig respekt for) gav for et par dage siden et interview til DR, hvor hun forklarer at store bøder, hurtigt udmålt, er effektive. ”Det, der er det fine, hvis bøder skal virke afskrækkende, er typisk, at den samme CEO, der har haft ansvaret for ulovlighederne, helst også skal være den CEO, som skal komme til sin bestyrelse og sige, at vi har altså fået en stor bøde,” siger Vestager.

Det har jeg ikke noget udestående med. Hvis man vil handle udenfor moral og lov, må man også være villig til at tage konsekvensen.

Tænk, hvis vi tilsvarende holdt politikere ansvarlige for den idioti de begår og begik i embedet, ganske som enhver registreret direktør kan risikere, at fortiden kommer tilbage og bider ham i bagen.

Jeg gætter på, at politikernes respons ville være, ”Der er ikke noget at komme efter”, hvilket Michael Dyrbys portræt af statsministrene så pinagtigt tydeligt viste.

Tænk, hvis vi udsatte folketingets medlemmer – kollektivt og individuelt – for den samme type målinger, som politikerne har gennemført i den offentlige sektor. Det kunne være ganske enkelt; en håndfuld resultatmål som: danskernes sygedage, de gamles trivsel, børns trivsel, etc.  Nå ja, det gør vi jo. Eller rettere, politikerne definerer selv de mål, de vil måles på. Det er dog ikke mit indtryk, at manglende målrealisering har nogen form for personlig eller politisk konsekvens.

Ingen CEO eller bestyrelsesformand ville have overlevet Anders Samuelsens brudte løfter.

Ingen administrerede direktør kunne blive siddende efter en myriade af sager, der sår tvivl om hans personlige dømmekraft, som vores statsminister har formået at blive siddende.

Ingen topleder ville være troppet op på Børn & Unge kongressen i Ålborg, som Mai Mercado efter sigende gjorde: en time for sent, men uden at have tid til at holde sin tale, ”… min tale bliver i tasken. Jeg har ikke tid til at holde den, jeg skal noget andet.”  Skal noget andet ?!? 1800 mennesker iagttog en af deres politiske chefer træde ned fra podiet få minutter efter hun var trådt op på det. Ikke én klappede. Salen var ganske stille, mens ministeren forlod den. Til gengæld holdt den purunge elevrådsformand en strålende tale.

Moms-katastrofen i SKAT, ledelseskatastrofen i DR, underskudskatastrofen i Post Danmark, nu Nord. Hvilke topledelser i ikke-politisk ledede organisationer, ville have overlevet den slags katastrofer?

Lad de dygtige erhvervsledere komme til bordet. Og ikke kun til en løbetur omkring Marienborg, men til at løse virkelige problemer for virkelige mennesker.

Jeg tror ikke på det politiske system længere.

Jeg tror ikke på at politikerne har evnerne, strukturen eller viljen til at kunne løse de enorme problemer, vi står midt i.  Jeg tror de gerne vil, bestemt, og intention tæller jo også for noget. Men vi må konstatere, at vi hverken har en vision eller et håb for fremtiden, ej heller at vi har set signifikante landvindinger på vores problemområder. Politik er blevet en embedsfunktion med click-chasing-tilbøjeligheder. Intet er for småt at kommentere på. Alt er for stort at gøre noget ved. Vores politikere kan i bedste fald kan betegnes som mellemledere med et udpræget behov for mikro-management og et veludviklet selvpræservations-gen.

Intet er for småt at kommentere på. Alt er for stort at gøre noget ved.

Jeg har svært ved at få øje på andre, der kan redde menneskeheden fra hungersnød, ulighed, mangel på drikkevand, klimakatastrofer etc. end de store virksomheder med deres overvejende rationelle beslutningsprocesser og ansvar bundet til den til enhver tid siddende direktion og bestyrelse. Vi må så bare håbe at de kan forvalte den moralske forpligtelse forbundet hermed.

Oxfam kortlagde for nogle år siden, at 10 virksomheder kontrollerer det meste mad og drikkevarer i verden. Tænk, hvis de satte sig sammen og sagde: Okay, lad os fikse hungersnød og manglen på drikkevand! 10 mænd og kvinder i et rum. De ville have fundet en løsning på problemet inden middagen.

Tænk, hvis de største energiselskaber lod sig lukke inde i et rum, og ikke kom ud, før de havde en detaljeret handlingsplan for at skåne kloden for dårlig energi.

Tænk, hvis de største tech-virksomheder satte sig sammen og besluttede sig for at udslette analfabetisme.

Tænk, hvis de største landbrugsorganisationer blev enige om en måde at bedrive landbrug på, der ikke ville udhungre kloden om 60 høste.

Ønsketænkning, ja, men langt mere realistisk, end at tro politikerne kan løse de problemer vi har nu.

Jeg siger ikke, at samfundet bør drives som en virksomhed. Men de kompetencer, den infrastruktur, kapital, logistik, processer, ressourcer, hjerner og arme og ben og lastbiler og lagerbygninger som erhvervslivet råder over, er helt nødvendige til at rette op på den nuværende situation.

Lad de dygtige erhvervsledere komme til bordet. Og ikke kun til en løbetur omkring Marienborg, men til at løse virkelige problemer for virkelige mennesker.

12 responses to “Lad nu de dygtige direktører komme til

  1. Charlotte – Jeg kunne ikke være mere enig.

    Men, da vi i dag betaler en statsminister en løn i den lave ende af en underdirektør i en større virksomhed, stækker ham med et forældet beslutningssystem og maser ham med en presse-nidkærhed som få kan holde til – så trækker talenterne hen, hvor de både får mulighed for at træffe gode beslutninger, og løn for at opnå store resultater.

    Jeg er derfor bange for at din – meget smukke – tanke er mere naiv end godt er. Beklager.

  2. Kære Charlotte,

    Du har så ret i det du skriver – vi lever i et land hvor private i stigende grad bliver straffet mens offentlige ansatte slipper for straf.

    Min gode gamle ven Niels Rytter som gennem 30 år har en fortid i Konkurrence styrelsen har skrevet en fantastisk blog om denne problemstilling: http://konkurrencerådgivning.dk/nyhed.aspx?ID=71

    Den er skrevet før at det kom frem at politiet ikke kunne redegøre for hvorfor indkøb for 2,5 milliarder kroner ikke var blevet konkurrenceudsat.

    Listen over offentlige skandaler er meget lang omvendt det er nemmere at straffe de andre end sig selv.

    Hilsen

    John Strand

  3. Nu er det sådan at en hel del menesker i DK synes at Lille Lars Ligeglad er alle tiders, Det er ca de 50% der stemmer på partier der støtter LLL.
    Den tidligere statsminister blev valgt på en stor løgn, men alligevel gik hun frem ved valget.
    Som tidligere medlem i LA stillede jeg forslag om at når man vælges til folketing skal man have den løn man fik i det private, man kunne måske indføre et loft på 5 el.10 mill.
    Det burde ikke kunne lade sig gøre at blive valgt før man var 30 år. og som minimum have arbejdet i det private i minimum 5 år. Så kunne vi være sluppet for nogen af de værste fejlskud, Jelveg, Mareridt etc. ( listen er for lang ).
    Så kunne man måske tiltrække nogle folk der kunne andet end bare være som Søde Johanne.
    Man kun også spørge hvorfor lige DK har brug for 179 mere el. mindre inkompetente personer til at styre en by med 5,6 mill menesker.
    Til sammenligning har Holland 150, og det er til ca 18 mill.

  4. Reelt er det embedsmænd i EU der bestemmer det meste, Det er ofte dygtige folk så det er vist som det skal være. Vores eget folketing er ved at indtage den plads som kongehuset tidligere havde og de hjemlige politiske journalister den plads som ugebladsjournalister havde.
    Godt at kunne kommentere uden Fjæs.

  5. Man kan også spørge sig selv, hvad der forhindrer virksomhederne i at gøre præcis det, Charlotte Mandrup foreslår. For ja de har magten og midlerne til at gøre noget, men deres bestyrelser og aktionærer er fokuserede på at tjene hurtige penge nu og her. Ikke på at tage ansvar for verdens ve og vel. Og det er en stor del af problemet.

  6. Ad hungersnød, ulighed, mangel på drikkevand, klimakatastrofer

    Kære Charlotte
    Ville det ikke være rimeligt, at du undersøgte, hvad der rent faktisk er sket på de 4 områder, du nævner ovenfor.

    Både hungersnød, ulighed og adgang til rent drikkevand er forbedret de sidste 50 år – læs f.eks. Pinkers “The Better Angels of our Nature”, hvor han dokumenterer dette. Og det skyldes bl.a. politikernes indsats.
    Det ændrer naturligvis ikke ved, at der stadig er betydelige udfordringer på alle fire områder, men samtidig bør det vel trods alt anerkendes, at på trods af, at vi er blevet 2-3 milliarder flere mennesker i løbet af disse 50 år, så er problemerne ikke vokset.
    Mht. klimakatastroferne er de lidt vanskelige at forholde sig til, idet vi sjældent ved om en konkret naturkatastrofe kunne have været afværget, hvis vi havde udledt mindre CO2, men det vi ved er, at der dør langt færre mennesker i dag end tidligere, når vi oplever naturkatastrofer – igen i kraft af politikere, der har indført bedre varslingssystemer og bedre redningstjenester.
    Mht. rent drikkevand har vi selvfølgelig den store udfordring, at selvom flere har fået adgang til rent vand, så er udfordringerne med at skaffe det også vokset i kraft af den store befolkningstilvækst. Der kan du så til gengæld angribe politikerne, men ikke primært europæiske politikere. Her er det Islam og Katolicismen, der gør fælles sag med henblik på at undgå børnebegrænsende tiltag. I det omfang du kan placere skyld uden for de berørte lande – primært i Afrika, Mellemøsten og Asien, så er det, de religiøse ledere, du skal have fat i – ikke politikerne.

    1. Jo, det er bestemt rimeligt. Hvilket jeg også gør til det bedste af min formåen. Den seneste bog jeg har læst om emnet er Jacques Peretti’s “Done”, som jeg kan anbefale. der er sket forbedringer, som du fremhæver – men uligheden er så massiv, at den hviler som en bombe under vores samfundsstruktur. En anden kronik, jeg bestemt også har lyst til at skrive, er om virksomhedernes ansvar. Og om mit eget.

  7. Det er meget vanskeligt at forstå politikere som taler nedsættende om og til borgerne som frembringer overskud ved produktion og handel! Alle skal have en bedre uddannelse – standarden og kvaliteten skal hæves! Ledelsen skal være professionel med professionel bestyrelser! Når jeg ser på ledelsen af de offentlige virksomheder DSB, Sundhedsstyrelsen, Regioner og andre med politisk ledelse, er det min oplevelse at det er vennernes klub, med dårlig økonomi underskud og fratrædelsesordninger. Det er ordentlig ledelse som der er brug for. Dårlige ledelser i virksomheder bør begrænses mest muligt, således at der kan blive økonomi til gavn for de mennesker som har vanskeligt ved at klare sig selv, det gælder børn, unge og ældreomsorg som skal effektiviseres til glæde for de som virkelig har brug for hjælpen. Den politiske ledelse mangler ordentlighed og etik, de har ikke erkendt at borgerne i dette land kan gennemskue at ord og handling ikke er i fælles retning, til gavn for almindelige mennesker!
    Derfor opstår politiker lede!

  8. Det er underligt at du ofte foreslår de nemme og nogen gange også populistiske løsninger. Analysen oven for er i sin substans grænsende til det håbløse. Demokratiet er noget man må kæmpe for – ikke noget man bare opgiver, fordi det knirker lidt i fugerne. Intet sted har vist, at alternativet er bedre – eller måske har du bare et enkelt eksempel?
    At foreslå magten overdraget til verdens største virksomheder inden for fx food-sektoren viser blot, at læsning af en enkelt bog ikke skaber et tilstrækkeligt vidensgrundlag. Billedet over din klumme repræsenterer nogle fornuftige produkter men også hele kilden til fedme-epedimien i verden og endeligt kampen om gén-monopolerne.
    Jeg vil foreslå at du læser grundigt på Monsanto’s meritter og ser filmene om deres forretningmtoder over for både konventionelle og økologiske landmænd samt undersøger deres forsøg på at eksportere et gen-regime til Sydamerika og Afrika.
    Jeg foretrækker demokratiet og dermed muligheden for at regulere de dele af erhvervslivet, der ikke selv er i stand til at skabe en vision for en bedre verden, men derimod drives af grådighed.
    God arbejdslyst!

      1. Det ændrer desværre intet ved, at du efter min opfattelse rammer helt ved siden af skiven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *